Bruger log ind    
 + Register
  • Main navigation
Menu
Om klubben
Turudvalget : Den nye båd taget i brug
Indsendt af Nikolaj Bech den 22/8/2010 16:43:25 (2382 læst)

Så kom dagen endelig hvor vi endelig kunne prøve at dykke fra den nye båd. Efter et par ugers klargøring og tilkøring af motoren var der nu endeligt meldt klart skib.

Man kan altid diskutere om vejrudsigten var passende, vi kunne hverken komme til Kullen som var oprindeligt planlagt, eller til kanonvraget som var nævnt som alternativ. Kun omkring Hven var vind, bølger og strøm til dykning. På den anden side så gav det jo også lejlighed til at prøve båden i hårdt vejr. En af de ting vi gerne ville med den nye båd var jo netop at kunne gå ud selv om det blæste mere end 5 m/s. Omkring Hven ville det komme til at blæse omkring 9 m/s og det forventede vi at kunne klare.

Vi tog ud fra Rungsted Havn og det var tydeligt at der er stor forskel på den gamle og den nye båd. I den gamle båd havde vi sikkert måtte ligge og hugge i bølgerne, hvilket med det forholdsvise flade skrog giver en del hårde slag. Den nye båds længde og mere spidse stævn skar bølgerne på en langt mere behagelig måde og selv om man ikke kan sige at vi bare sejlede igennem, var der ingen af de hårde 'landinger' vi kendte fra den gamle.

Målet var Livlig og det blev hurtigt fundet og ankeret smidt. Det gik ganske smertefrit, men om det skyldtes bedre udstyr (bla. ny GPS med stor farveskærm) eller om det blot var bådførerens kompetence kan jeg ikke sige, men ankeret lå kun en meter fra vraget hvilket jo er acceptabelt

Dykkene blev afviklet uden problemer og den gode plads på dækket blev nydt. På turen hjem var det blæst op og vi skulle sejle i endnu flere bølger. Det blev lidt mere bumpet, men igen skar den nye båd fint igennem og vi kom tilbage til havnen i fin stil. Så alt tyder på at det nu bliver muligt gennemføre flere af de dyk vi ellers ville have aflyst på grund af vejret.

Printervenlig side Send denne artikel til en bekendt Lav PDF-fil af artiklen
Kommentarer er ejet af indsender. Vi er ikke ansvarlige for deres indhold.
RSKNyt

Læs det seneste klubblad her!

RSKNyt 2021-3

Læs ældre numre her.